En anden betydelig opgave som censor er, efter endt eksamen, at udfylde en censorrapport om eksamensforløbet. Rapporterne er helt centrale for formandskabernes arbejde med kvalitetssikringen af uddannelser og eksaminer. Derfor er det afgørende, at du som censor udfylder disse rapporter, som også danner baggrund for den årlige beretning, som formandskaberne skal sende til de institutioner, der varetager uddannelsen.
Grundet rapporternes formål er de vigtige, uanset om de er af positiv eller negativ karakter. Ud fra rapporterne vil censorformandskaberne foretage de nødvendige tiltag, hvis de vurderer, at der er forhold som uddannelsesstederne kan forbedre.

Du udfylder rapporten ved:
At logge ind på din profil på censorsekretariatets hjemmeside.
Vælg Opret ny rapport
•    Udfyld skemaet med spørgsmål
•    Tryk Indsend når rapporten er udfyldt

Oplever en censor væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af uddannelsen, skal censor skrive en indberetning til institutionen med kopi til censorformanden. Institutionen sender indberetningen og egne bemærkninger til ministeriet.